<i>DORIS BLOOM</i><i> 9 maj - 28 juni 2009</i>
<i>DORIS BLOOM</i><i> 9 maj - 28 juni 2009</i>
  •  
  • Allt material på hemsidan är skyddat enligt lagen om upphovsrätt © Konsthallen Hishult 2021 0

DORIS BLOOM 9 maj - 28 juni 2009

Jeg oplever en særlig forbindelse til hulemalerierne i det sydlige Afrika.
Disse malerier er rige på indhold, på substans, så fortættede og så mættede, så fyldt med prelogisk viden om naturen. Det vilde lever videre i disse figurer, der nærmest højtideligt udstråler en mytisk beretning om begyndelsen. Her i grotterne, omgivet af disse klippevægge og dette rum, kapper jeg forbindelsen og befrier mig selv – ikke blot fra vores egen historie, men fra al historie. For en stund undslipper jeg den kontemporære kunstverdens stadige strøm af nye opfordringer, frigør mig fra deres uafbrudte bevægelse, ser væk fra filmspolen, der drejer og roterer og frembringer uafladelige forandringer, som efterlader os i choktilstand. Jeg kan vende ansigtet bort fra den endeløse teknicistiske stimulering, fra dens skiftende horisonter og betydninger. Som om jeg gik baglæns, nåede jeg grotterne ved at følge en rute, kortlagt og afmærket ved hjælp af storbyens spontane grafitti, ved hjælp af ligheden i mønstret på en assyrisk vase og en moderne zulukraal.
Trekanter, kvadrater, cirkler og spiraler er blot nogle af vores oprindelige arketyper, udviklet gennem den symbolske dekorations-proces og til stede i enhver epoke og enhver kultur. Det er helt klart, at nutidens kunstner ikke kan forholde sig indifferent over for den nye bevidsthed om disse gamle udtryksformer, og det er derfor, vi oplever en sådan nedbrydning eller minimalisering af form. Mange vender igen tilbage til brugen af arketyper i overbevisning om, at de er i stand til at overføre et ubevidst budskab fra kunstneren til betragteren. Når du finder arketyper i mit arbejde, skal du forstå dem som udtryk for og refleksioner over moderne kultur og, ja, endda antropologien eller kunsthistorien.
De moderne symboler, som der er så mange af i vores menneskeskabte verden, og som mere eller mindre usynligt guider os gennem hverdagen og dens mange trivielle opgaver, er blot variationer over gamle, arkaiske symboler, som allerede fandtes i de forhistoriske hulemalerier og i naturen. Termit-pyramiderne, for eksempel, står nærmest, som var de rejst i et krydsfelt mellem naturen og menneskets underbevidste ønske om at skabe æstetisk orden. Når jeg inkorporerer en nutidig udgave af disse symboler i mit arbejde, påkalder de sig en opmærksomhed, som de ellers ikke får i deres sædvanlige sammenhæng.
Doris Bloom